Draperede Smeltestykker/ Draped Melting Pieces

Lise Seier Petersen: Draperet Smeltestykke, 2023, h. 38 cm. Foto: Dorte Krogh


Draperede smeltestykker
omsætter et greb fra klassisk skulpturforståelse til keramisk formsprog ved hjælp af lerets egne processer. Draperingernes ”kerne” drejes eller modelleres i stentøjsler i klassiske keramiske grundformer, som påmonteres drejede eller ekstruderede lertøjsrør.

Brændingen foregår ved temperaturer mellem 1170 og 1190 grader, hvor lertøjsler deformeres og smelter ned ad stentøjets vertikale flader. Præcis brænding er afgørende for udfaldet, fordi sintringsintervallet, det vil sige spændet mellem lerets begyndende deformering og den totale udsmeltning, er omkring 10-15 grader.

Det er kombinationen af lertypernes forskellige kvaliteter, form, brændingstemperatur og -tid, der er udslagsgivende for de færdigbrændte objekters endelige form. Det er en proces, der indeholder en kombination af undersøgelse af de fysiske love for lers smeltning kombineret med udfordringen af samme, indgående materialekendskab og et utal af forsøg.

Visuelt er der betydeligt potentiale både i at synliggøre naturkræfter og i at udfolde forståelsen af, hvordan ler kan anvendes. Smeltende ler kan f.eks. referere til vulkaners glødende lava; men det kan også opleves som sindbilleder på størknet tid – eller slet og ret som et greb, der ved hjælp af traditionelt keramisk håndværk inddrager både kunsthistoriske og filosofiske referencer.

Det er en metode, der lægger op til rumlige objekter samt til opskaleringer, der muliggør oplevelsen af det fysiske møde mellem objekt og beskuer.

 


Draped Melting Pieces transfers a classical sculptural device to the idiom of ceramics by employing the clay's own processes. The “core” of the draperies is thrown or modelled in stoneware clay in the basic shapes of classic ceramics, to which thrown or extruded earthenware pipes are mounted.

The pieces are fired at temperatures between 1170 and 1190 degrees, causing the earthenware clay to deform and melt down the vertical surfaces of the stoneware. Precise firing is crucial for the outcome because the sintering interval, that is, the span between the initial deformation of the clay and the point at which it melts totally, is about 10-15 degrees.

It is the combination of the different qualities of the clay types, their shape, the firing temperature, and the duration of firing that determines the final shape of the finished objects. It is a process that involves a combination of: examining the physical laws behind the melting of clay, challenging these physical laws, a thorough knowledge of the material and countless experiments.

Visually, there is considerable potential both in making visible the forces of nature and in developing the understanding of how clay can be used. Melting clay can, for instance, refer to the glowing lava of volcanoes, but it can also be experienced as mental images of solidified time – or simply as a device that, through traditional ceramic craftsmanship, incorporates both art historical and philosophical references.

It is a method that encourages the creation of three-dimensional objects as well as scaling up, making possible the experience of the physical encounter between object and viewer.

arkiv og kontakt
archives and contact